“Plando: Oprustning nødvendigt for fremtidig vækstrejse og styrket kendskab”

Artikel bragt i MarketConnect den 23. april 2024

Fra venstre ses de to partnere, Martin Daniel Nielsen og Jacob Lemche, samt salgschefen i Plando, Manja Obelitz. | Foto: Pr / Plando

Sidste år lancerede Peter Jahn og Partnere deres digitale vedligeholdelsesværktøj, Plando. Fra lanceringens begyndelse tiltrak værktøjet stor interesse, og allerede i marts begyndte det sin egen selvstændige rejse med et nyt CVR-nummer og bestyrelse. Nu har de hentet nye erfarne kræfter til holdet, som skal sætte skub i vækstrejsen.

Hos danske Plando har man store ambitioner om at gøre vedligeholdelse af bygninger langt mere CO2-besparende, end det er i dag.

Virksomheden, der udspringer af det byggetekniske rådgivningshus Peter Jahn og Partnere, vokser sig stille og roligt større og større, og alene det sidste års tid har virksomheden været på en vækstrejse og udvidet lederteamet med en ny salgschef og tilføjet yderligere en til deres bestyrelse.

Derfor har man bl.a. ansat Manja Obelitz, der har solid erfaring som sælger, og hos Plando har fået til at opgave at sprede budskabet og øge kendskabet til virksomheden og dens løsninger.

“Plando skal være førende inden for digitaliseringsværktøjer til bygninger i drift. Der er et behov og en efterspørgsel. Nu handler det bare om at følge med udviklingen og imødekomme ønsket om data og dokumentation, så vi hele tiden er på forkant med udviklingen af vores produkt,” siger hun.

Hos det nye bestyrelsesmedlem, Morten Alsdorf, skinner optimismen også igennem. Med sin baggrund som Senior Director for Digital Transformation hos COWI har han fingeren på pulsen i branchen, og han er overbevist om, at Plando er præcis det produkt, som tiden efterspørger:

“Fremtiden er digital. Branchen har i høj grad behov for data og effektivisering, og det er netop det, som værktøjet tilbyder,” siger han.

Han mener videre, at ligger det hårde arbejde ikke i at erkende produktets effektivitet, men snarere i at guide branchen mod den digitale kulturændring, der venter i fremtiden. Men når dette er gjort, er han fuldstændig sikker på, at værktøjet er forbi enhver tvivl.

“Det er virkelig en kulturændring for branchen, der er vant til Excel-ark og mere traditionelle metoder. Men når først kunderne prøver det af, vil de indse, hvor meget de kan effektivisere deres hverdag,” siger Morten Alsdorf.

Se artiklen på MarketConnect.dk her


Næste
Næste

Hvordan når vi EU's krav om energirenoveringer?